Træning for bedre bevægelse - fordi vi er skabt til bevægelse

TRX Suspension Training

Hvad er TRX Suspension Training?
Det er træning af hele kroppen. Vi bruger vores TRX Suspension Trainer i alle vores øvelser for at træne vores styrke, stabilitet, mobilitet og balance for på den måde at forbedre vores bevægelser.

Vi har 1 ophængspunkt, hvilket sikrer at vi aldrig kan træne hårdere end det svageste led tillader – derfor er skadesrisikoen og risiko for overbelastning minimal. Det medvirker også til at vi får bedre symmetri i kroppen og vi udfordres konstant på vores balance og stabilitet.


Vi træner bevægelse!
Vores krop er skabt til at bevæge sig!!! Og vi træner i vores egne bevægelser og med henblik på at forbedre vores grundlæggende bevægelser for på den måde at få det bedre i vores hverdag og livet generelt.

TRX Suspension Training kan både være udfordrende og skånsom – du bestemmer helt selv hvor hårdt det skal være – og om det skal være hårdt, for du kan alene ved at ændre på afstanden til ophængspunktet, ændre på belastningen i øvelsen.

Uanset om du har meget erfaring – eller ingen erfaring med TRX, så kan du sagtens være med.
Uanset om du har lidt småskavanker, så kan du stadig være med. Du træner på dit niveau, og ved hvordan du også kan udfordre dig selv på dit niveau.

Jeg har trænet og undervist TRX Supension Training siden 2010, og det er stadig og vil altid være mit foretrukne træningsredskab.
Det er sjov træning, med kæmpe stor frihed til at kunne ændre belastning til lige nøjagtig det niveau, jeg ønsker at træne på i hver træning.

Træn TRX på hold og oplev fællesskabet og glæden